![]()
Mødet med Nikolaj blev for mig en øjenåbner og et vendepunkt i mit liv (og er det stadig). Her var pludselig en mand, som tog teatret og skuespilarbejdet seriøst på en måde, jeg ikke havde oplevet med nogen anden før. Da vi spillede en af vores forestillinger med gruppen, kom en tidligere skuespillerkollega efter forestillingen hen til mig, og sagde: Jeg var fuldstændig opslugt, jeg vidste aldrig, hvad jeres næste reaktion ville være. Jeg følte med dig hele vejen igennem forestillingen, fordi du var så ærlig på scenen, at det blev utrolig konfronterende for mig at se på. Jeg genkendte følelserne i mig selv. Jeg har kæmpe respekt for gruppens arbejde, men jeg tror ikke selv, jeg tør gå ind i den slags arbejde. Det er alt for konfronterende. Til det kunne jeg kun svare at ja, det er konfronterende, men det er vel også det, vi vil have, teater skal være. Vi gør det jo, fordi vi har noget på hjerte og ikke kan lade være. Så lad os tage det alvorligt og investere noget. At gøre noget helt giver energi og livsglæde tilbage.
Læs Majas succes historie – Om arbejdet med Nikolaj PapaDuke her
Maja Juhlin
















